Vejledning til kompetencehjulet |
|
Kompetencehjulet er et værktøj, der kan hjælpe en virksomhed med et overblik over hvor de skal sætte ind i forhold til at indtræde på henholdsvis vind og olie/gas markedet. Kompetencehjulet er opdelt i fem områder, der hver især har betydning for en virksomheds udvikling på et bestemt marked. Inden for hvert af de fem områder finder vi nogle virksomhedskompetencer, der dels er generelle, dels via analyser er påvist at have særlig betydning for henholdsvis vind og olie/gas markedet. En virksomheds aktuelle situation med hensyn til kompetencerne kan kortlægges rimelig præcist ved hjælp af evalueringsskemaet og inspirationsteksterne til de enkelte spørgsmål. Dette kræver en gennemgang af områderne med virksomhedens ledelse/nøglepersoner, således at områderne belyses passende. Derimod er der ikke noget præcist svar på, hvad en given virksomhed skal kunne leve op til i forhold til de enkelte kompetencer for at kunne gøre sig gældende på offshore markedet. Det afhænger selvsagt af kundernes attituder, konkurrencesituationen og den dynamik der eksisterer i markedet. Alt andet lige vil en styrkelse på et hvilket som helst felt være en fordel for virksomheden, men i den virkelige verden, hvor der er begrænsede ressourcer, og hvor der må indgås kompromisser er virksomhedens valg af vækstområde strategisk betinget. Det er derfor hensigten, at virksomheden - ud over at fastlægge den øjeblikkelige situation - skal vælge hvilke områder, den ønsker at styrke. Dette kan gøres ved, at man afkrydser – ud over aktuel position - hvor man ønsker at være i forhold til hver enkelt kompetence, og dernæst arbejder med de fx 3-5 kompetencer, der har den højeste prioritet i forhold til forbedring. Efter at et kompetenceløft er gennemført, vil det være naturlig at reevaluere sin position sine mål og om nødvendigt arbejde videre på nogle nye områder. |
Det skal bemærkes, at flere af kompetencefelterne delvis overlapper hinanden, og at vinklingen af problemstillingerne kan være forskellige.
Vi mener, at det for den enkelte virksomhed er sundt at reflektere over alle overskrifterne, selv om man skal undgå at ”forspise” sig ved at kaste sig over aktiviteter på for mange områder af gangen. De fleste af temaerne vil gennem de aktiviteter, der skal iværksættes, give et kortsigtet løft på de udvalgte områder. Men det er vigtigt, at aktiviteten afsluttes med, at opretholdelse og forbedring bygges ind i virksomhedens dagligdag og processer. Mange af elementerne opfordrer naturligt til opdatering og definition af nye mål eller målepunkter –for eksempel ledelsesaktiviteter og performance-mål. I det omfang de implementeres og/eller certificeres, fokuserer alle ledelsessystemerne på, at alle niveauer af organisationen og ikke mindst ledelsen engageres i kontinuerte forbedringer og løbende evalueringer. Det er hensigten og anbefalingen at disse systemer, når de vælges, anvendes til at følge op på forretningens mål som opdateres dynamisk og tilknyttes performance af virksomhedens processer. Her på siden findes et kompetencehjul henvendt til virksomheder, der ønsker at indtræde på vind markedet samt et kompetencehjul henvendt til virksomheder, der ønsker at indtræde på olie/gas markedet. Disse to hjul kan bruges uden login. Hvis man ønsker mulighed for at systemet gemmer de indtastede oplysninger, kan et login rekvireres ved at sende en mail til info@offshoreenergy.dk Rigtig god fornøjelse. Start kompetencehjul for Offshore |